Ældrecentret Nygårds Plads, 12/10-2018

Retur

Under dagens besøg på Nygårds Plads i Brøndby kiggede vi ind til den mandlige beboer J. (det øverste billede), der ikke er dement, men desværre mistede sin hustru igennem et langt liv i juni måned i år. Derfor var det så dejligt at høre ham fortælle, at det i dag går lidt bedre, og så hjælper Chicos kønne ansigt da også ekstra meget.

Den sidste, vi besøgte, var den kvindelige beboer C., og det er så skønt at mærke hendes overstrømmende glæde ved at gense specielt Chico. Desuden giver C. nu udtryk for, at hun skam godt kan huske os begge fra tidligere besøg, og det er dejligt at møde en sådan kvinde, der trods sin demens stadig har mange sanser i behold, og dermed også kan huske mange af de glæder, vi heldigvis kan give hende.